VELKOMMEN

Hej, jeg hedder Cecilie Rodbjerg Jacobsen, velkommen til min verden. Jeg er en lille pige, der er født med Down syndrom og en hjertefejl. Jeg bor i Randers med mor, far og min hund Sofus.

Her på min hjemmeside kan du finde lidt information omkring, hvad Down syndrom er for noget. Derudover kan du løbende følge med i min hverdag og min udvikling. Siden bliver løbende opdateret, med alle de nye ting jeg lærer. Jeg har allerede lært en masse, men der er stadig mange nye ting, jeg skal lære.

Under punktet "sidste nyt" vil min mor og far skrive lidt om hvad der er sker til de forskellige undersøgelser jeg er til, og når jeg for eksempel har haft besøg af min sundhedsplejerske og min småbørnskonsulent.Du kan også løbende se billeder af mig, for jeg er meget køn. Der kommer også flere til med tiden, så du kan se hvor stor, og endnu mere køn jeg bliver.

Min mor og far har også skrevet deres beretninger fra min fødsel og tiden derefter. I marts 2002 blev jeg opereret i hjertet, så det har de også skrevet en lille beretning om.Jeg har også lavet et punkt særligt til min familie og mine venner.
Her vil I kunne finde nogle billeder fra familiesammenkomster. Jeg tror nu også lige, at jeg vil lægge min ønskeseddel ind, når min fødselsdag nærmer sig,- den er jo rar at have, ikke…

God fornøjelse

Cecilie